- Vores medlemmer knokler for at skabe en succes. Men hvis regeringen gerne vil have sit prestigeprojekt med at flytte statslige arbejdspladser til at blive en succes, så er det mig helt ubegribeligt, at de ikke vil betale regningen og give de flyttede styrelser en chance for at komme godt fra start, sagde Rita Bundgaard i september, da Landbrugsstyrelsens planer om at fyre 60-70 medarbejdere kom frem.

39 ansatte i Landbrugsstyrelsen fik onsdag at vide, at de skal fyres. 18 fyringer sker i København 11 i Augustenborg, 5 i Tønder og desuden fyres 5 ansatte i den regionale kontrol. Det skriver Jyske Vestkysten.

Udover fyringerne har mindst 30 ansatte taget imod en frivillig fratrædelse. 9 af dem har siddet i Sønderjylland, oplyser Landbrugsstyrelsen til JydskeVestkysten.

Nedskæringen sker kun 3 år efter, at regeringen satte gang i sin store flytning af statens arbejdspladser fra København til provinsen. Det betød blandt andet flere end 300 nye arbejdspladser ved Landbrugsstyrelsen i Augustenborg og en række nye stillinger i Tønder.

HK Stats politikere har fulgt sagen og har flere gange kritiseret forløbet, og HK Stats formand i Sydjylland, Annette Godsvig Laursen skrev onsdag i en pressemeddelelse:

- Mange af de fyrede medarbejdere er ansat i forbindelse med den nylige udflytning fra København. Jeg kan godt forstå, hvis de har en sur smag i munden. Især dem, som er flyttet eller har sagt jobs op i forventning om, at et jobopslag betød, at der faktisk ville være et job at passe. Nogen af de nyansatte havde første arbejdsdag den dag, hvor fyringsrunden blev meddelt om formiddagen! Nu kan de tage hjem og tænke over, hvor lidt man kan stole på regeringens retorik.

Kan man spare uden konsekvenser?

Samme dag som fyringsrunden var nedskæringerne i Landbrugsstyrelsen på dagsordenen i Folketingssalen. Simon Kollerup (S) havde spurgt miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen:

Mener ministeren, at man kan gennemføre besparelserne i Landbrugsstyrelsen, uden at landbruget vil opleve en forringelse af serviceniveauet? Og Ellemann-Jensen var klar med svar.

- Landbrugsstyrelsen har iværksat en række målrettede effektiviseringer. Helt konkret gennemføres blandt andet projekter, der øger automatiseringsgraden i tilskudsordninger, optimerer styrelsens kvalitetssikring, øger brugen af teknologi i kontrollen og outsourcer it-opgaver der, hvor det giver mening.

- Alle disse effektiviseringstiltag er grundigt analyseret, og de skal sikre, at Landbrugsstyrelsen kan fastholde sin produktion selv med en lavere bevilling i de kommende år.

- For en del af effektiviseringstiltagene gælder, at de ikke blot reducerer administrationsudgifter, men også skal forbedre kvaliteten af styrelsens ydelser. Ikke mindst til det danske landbrug. Dette gælder blandt andet på sigt for sagsbehandlingstiderne på det økologiske arealtilskud, der skal reduceres ved øget automatisering. Det vil betyde hurtigere udbetaling af tilskud til den enkelte landmand. Og hermed, så forbedres serviceniveauet ganske konkret.

- Så ja. Jeg forventer, at Landbrugsstyrelsen kan gennemføre sit effektiviseringsprogram, uden at det skader serviceniveauet i forhold til dansk landbrug. På længere sigt, der forventer jeg oven i købet, at styrelsens service kan øges på flere områder. 

- På kort sigt. Ja, der er jeg opmærksom på, at når man gennemfører omfattende effektiviseringer, så er det forbundet med risici. Og der kan på afgrænsede områder opstå udfordringer i en kortere periode. Og derfor følger mit ministerium selvfølgelig tæt med i situationen i Landbrugsstyrelsen, så der fastholdes et skarpt fokus på kvaliteten i ydelserne til landbruget, lød svaret fra Jakob Ellemann-Jensen.

Tydeligt svar: dansk landbrug vil opleve serviceforringelser

Det fik fiskeri-, fødevare- og landbrugsordfører Simon Kollerup til at konkludere:

- Tak for et tydeligt svar på, at man vil i dansk landbrug komme til at opleve serviceforringelser. Det synes jeg er betænkeligt. Landbruget fortæller os jo, at man i adskillige år har oplevet, at Landbrugsstyrelsen på en række områder har haft – og har – problemer med sagsbehandlingen og på flere områder har flere år gamle sager. Og alligevel vælger regeringen at gå ind med en ret massiv besparelse på Landbrugsstyrelsen. Jeg har læst, at 18 procent ryger ret hurtigt. Det undrer mig bare lidt, at man er villig til i en situation, hvor man allerede har problemer med sagsbehandlingstiden, at skære så massivt ned.

- Kan ministeren sætte nogle ord på, hvor kort den korte periode med et lavere serviceniveau kan blive?

Miljø- og fødevareministeren mener, at sagsbehandlingen vil blive hurtigere.

- Alle de her effektiviseringstiltag forventer vi er på plads i 2022 for de sidste af dem. Men det betyder ikke, at vi skal vente til 2022 med at høste gevinsterne. Min forventning er, at vi allerede i de kommende år kommer til at se reduktioner i sagsbehandlingstiderne. Fordi det her er virkelig noget, der betyder noget. Det betyder noget for at få de penge, som man har krav på, og som er nødvendige for at fortsætte driften, svarede Jakob Ellemann-Jensen.

Aldrig rart for dem, det rammer

- Det betyder noget, når man skærer ned som regering. Det er der ikke nogen tvivl om. Som jeg er blevet oplyst, har man hertil formiddag gjort det endelige tal op, og 71 medarbejdere skal nu stoppe. Nogle frivilligt og andre er blevet fyret.

- Har ministeren et budskab til de medarbejdere i dag som nu mister deres job, spurgte Simon Kollerup.

- Landbrugsstyrelsen gennemfører en effektivisering. Det er aldrig nogensinde rart for dem, det rammer. Det er noget, som vi skal tage hånd om, så godt vi kan. Jeg er helt med på, hvad det betyder at miste sit arbejde. Men vi har også en forpligtelse til at drive en organisation så effektivt som overhovedet muligt, lød svaret fra ministeren.

Formålet er mere effektiv sagsbehandling

Simon Kollerup drog paralleller fiskeri-området og spurgte, om de mange besparelser kan føre til slækket kontrol.

- Når vi ser på fiskeriområdet, så også behandler tilskudsmidler og støtteordninger, så er der en massiv kritik på vej af kontrollen med de her udbetalinger. Kan ministeren garantere, at der ikke vil blive slækket på kontrollen i forbindelse med udbetaling af støttemidler under Landbrugsstyrelsen?

Men Jakob Ellemann-Jensen var ikke parat til at garantere mere, end at vand er vådt.

- Målet med de her effektiviseringer er jo at sikre, at de landmænd, der skal have udbetalt deres støtte, får den til tiden. Og at vi får indført en sagsbehandling, som er mere effektiv. Det er jo det, der er formålet.

- Det her det handler altså om at sørge for, at vi leverer en tilfredsstillende ydelse. Og at vi gør det på et for skatteborgerne så rimeligt grundlag som muligt, sagde ministeren.

 

FAKTA: KRITIK FRA RIGSREVISIONEN

Landbrugsstyrelsen har flere gange i de senere år fået kritik af lange sagsbehandlingstider og mangelfuld kontrol.

Samlet set står Landbrugsstyrelsen over for et fald i bevillingen på 18 procent frem mod 2022. Allerede i 2019 reduceres Landbrugsstyrelsens bevilling med knap 70 millioner kroner, skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

Landbrugsstyrelsen har derfor gennemført en afskedigelsesrunde på i alt 71 medarbejdere på tværs af styrelsen i oktober.

Det sker på trods af, at Jakob Ellemann-Jensen den 2. september skrev i et officielt svar på kritik fra Statsrevisorerne, at ” regeringen i september sidste år godkendte igangsættelse af en genopretningsplan i Landbrugsstyrelsen med et budget på i alt ca. 92 mio. kr. i 2018-2021”. Det svar kan læses hos Rigsrevisionen

For at løse opgaverne med færre ressourcer, har styrelsen lavet en ny virksomhedsstrategi ”Nemt, enkelt og til tiden” som blev lanceret i 2017. Strategien har fire fokusområder: Fremsynet erhvervspolitik, kundeservice i top, digitalisering i centrum og effektiv forvaltning af høj kvalitet. Læs mere om strategien på Landbrugsstyrelsens hjemmeside